11. september 2025
-
Først i 1600-tallet når kaffen til Danmark. Den var fra
begyndelsen en yndet kongedrik og en drik
for det bedre borgerskab, men forbudt for bønder. Den har
været en mangelvare under krige. Og
den er blevet brugt af afholdsbevægelsen til at dæmme op for
drukkenskab.
Danskerne drikker kaffe, fra de står op, til de går i seng.
Kaffedrikning får dog ofte en advarende finger med på vejen. Det hævdes, at
kaffe er usundt, øger risikoen for kræft, hjertekarsygdomme og diabetes samt
øger dødeligheden.
Er det korrekt?
Kjeld Hermansen kigger myterne efter i
sømmene og fortæller også om sin egen forskning i kaffe og diabetes.
”Tak for kaffe,” siger vi om noget, der er vildt – og det er
egentlig mærkeligt. Kaffen kværner nemlig overalt i vores liv, og kær mokka har
mange navne. Når vi varsler og begraver, drikker vi den sort, irsk eller
tyrkisk. Kjeld Hermansen brygger historien om de sorte dråbers stimulans af
krop og kultur. For kaffebærrets kerner stempler trætheden i bund, skænker
bedre helbred og maler minutter af maratontiden.
- Og det hele starter med en ged
i Etiopien.
Kjeld Hermansen blev læge i 1971. Er speciallæge i intern
medicin og speciallæge i hormonsygdomme og diabetes.
Overlæge ved Aarhus Amtssygehus 1991-2019 og adjungeret professor
ved Københavns Universitet siden 2006. Han har været en af krumtappene i en
række større nationale og internationale forskningsprojekter om ernæring og
diabetes.
Medforfatter til de nyeste europæiske guidelines om kost til
personer med diabetes.
Forfatter til tænkepausen “Kaffe” fra 2023.
This site was created with the Nicepage