Seniorklubben er en selvstændig forening af læger, der har arbejdet i området, som udgjorde det tidligere Ringkøbing Amt.
Klubbens formål er at gavne og fornøje ved at tilbyde oplysende og interessante foredrag eller oplevelser i forbindelse med (eller efterfulgt af) socialt samvær 3-5 gange om året eller efter behov.
Enhver læge, der er fyldt 60 år (uanset om han/hun er erhvervsaktiv) eller førtidspensionerede læger uanset alder som har arbejdet i det tidligere Ringkøbing amt kan indmelde sig i klubben.
Ægtefælle/samlever til klubbens medlemmer kan deltage i klubbens arrangementer. Andre personer kan optages, hvis bestyrelsen finder det rimeligt.
Klubben ledes af en bestyrelse på tre personer, som vælges hvert år ved en generalforsamling i forbindelse med årets første arrangement.
Ved afgang af bestyrelsesmedlemmer kan bestyrelsen supplere sig selv frem til den efterfølgende generalforsamling.
Fastsættelse af kontingent sker på generalforsamlingen, p.t. kr. 275,00 årligt
Klubbens regnskabsår er kalenderåret.
Regnskabet forelægges på generalforsamlingen, der afholdes i forbindelse med første møde året efter.
På generalforsamlingen vælges hvert år en lægelig revisor.
En beslutning om klubbens ophør skal godkendes på en generalforsamling og her besluttes ligeledes, hvortil en evt. formue skal doneres.
Godkendt på generalforsamling den 22. oktober 2024.
Jens Emil Viftrup Jens Christian Jensen Peder Kirkegaard
Kasserer Sekretær Formand
This site was created with the Nicepage